Hos Bladbjerg kibsgaard bruger vi cookies til at forbedre brugeroplevelsen på vores hjemmeside, samt analyse af trafik, du kan læse mere her
Ved at bruge vores web-site giver du tilladelse til alle cookies i henhold til vores cookie politik.
Enhver er sin egen lykkes smed – sådan sagde min far altid – og lidt sandt er det jo, selvom hele sandheden er det heldigvis ikke. Vi er også en del af en større sammenhæng, hvor alle påvirker alle.
Vi har fornøjelsen, at være rigtig meget ude og arbejde sammen med virksomheder i det ganske danske land. Så fantastisk fordi vi træffer så mange dygtige og engagerede mennesker, der hver eneste dag gør deres bedste, for at passe deres arbejde og gøre en forskel.
Nogen gange sker der desværre det, at vi mennesker ikke kan få det, som vi vil have det og så kan vi komme til at lave en fejlfinder kultur. Dette er specielt gældende, når vi er meget engagerede medarbejdere og brænder for det vi laver og ikke synes vi har mulighed for at få den maksimale indflydelse på de beslutninger der træffes på vores arbejdsplads. Hvis vi ikke er opmærksomme, kan det gå endog rigtigt galt med både involveringsgrad og arbejdsglæde.
“Kom lad os brokke os, det er nok det vi har det bedst med” – siger TV2. Og det gør vi så. “Det kan da ikke passe at!”.” Nogen må da gøre noget!”.” De aner slet ikke hvad der foregår i virkeligheden!”.” Hvis det var mig der skulle bestemme – så!” Det store dræn er sat i arbejdsglæden og kulturen bliver ladet med klager, brok og fejlfinderi og snart har vi fokus, på alt det der ikke duer. På godt jysk TRÆLS.
Noget skal der gøres – “øfferiet” skal stoppe og det personlige lederskab skal finjusteres. Kontrolcirklen er et værktøj der nemt og elegant guider selv den bedste kontrolfreak/kontrolentusiast, når det er tid til at sætte fokus på det personlige lederskab.
Tænk hvor dejligt det ville være, hvis vi blev enige om, at bruge vores energi på at gøre noget ved det vi rent faktisk havde mulighed for at kontrollere, påvirke eller få indflydelse på. Enhver tog personligt lederskab højtideligt – gjorde hvad de skulle og kunne – og havde tillid til at alle andre gjorde det samme. Py ha – sikken en lettelse og hvor ville vi da få sænket frustrationsniveauet betragteligt. Måske kunne vi så være sammen om, at få det vi rent faktisk har indflydelse på og det vi sådan helt kan få kontrol over, til at fungere optimalt. Hvor kunne vi udrette meget og hvor ville arbejdsglæden komme helt op og ringe. Ikke så dårligt, vel?
Kontrolcirklen
Når du bliver vred eller ked af det, synes noget er uretfærdigt, “træls”, tåbeligt eller virkelig slet ikke i orden, så tag situationen med en tur ind i kontrolcirklen.
Er det der sker, noget du har eller kan tage kontrol over? Så gør det!
Er det der sker noget du har eller kan få indflydelse på eller kan påvirke? Find ud af hvordan og gør det, der skal gøres!
Er det der sker helt udenfor din rækkevidde? Ingen mulighed for kontrol, indflydelse eller påvirkning. Slip det! Brug din energi på noget andet og på at forstå at det ikke er alt i verden, du kan eller skal sætte dit præg på. Det er ikke ligegyldighed du udviser. Du vælger dine udfordringer og kampe med omhu og klogskab! En meget bedre tanke – ikke?