Tag ansvar for dit personlige lederskab
Skrevet af: Patricia Bager Bach
deltager på 1-årig MasterCoach uddannelse 2024/25
Overvejelserne inden
Forud for Modul 1 var jeg til inspirationsdag på Havnen – jeg kendte jo faktisk rigtig godt til GoHuman og de skønne lokaler på Havnen – først og fremmest pga. en tidligere kollega fra Special Minds, og også med baggrund i et længerevarende coachforløb hos Hans, som jeg var blevet anbefalet af netop den kollega.
På inspirationsdagen fik jeg bekræftet det, jeg allerede havde fornemmet, at det her var en uddannelse, som ville give mig så meget både rent personligt og også fagligt, at jeg simpelthen blev nødt til at starte. Jeg var så klar til at trække i arbejdstøjet, og havde energi til at fortsætte med at skabe forandring hos mig selv, blive endnu skarpere på min egen selvledelse og som en naturlig forlængelse deraf, et stort ønske om at give noget videre og være med til at hjælpe andre med at skabe forandring, som jeg havde gjort med Hans’ hjælp.
På rekordtid har jeg oplevet at skabe nye relationer til nye mennesker, som hurtigt ændrede sig til tætte venskaber, hvor vi kan sparre med hinanden, inspirere, lytte, trøste, være seriøse, være fjollede, drikke vin, hygge, sludre, lave supervision og udvikle os sammen etc. etc.
Halvvejs
På modul 3 synes jeg, vi gravede dybt – helt ind i sindet. Jeg tager med mig, at det er vigtigt at have alle disse opmærksomhedspunkter på sig selv, for at kunne være der for et andet menneske og hjælpe dem i deres proces. Det var hårdt – og samtidig godt og også nødvendigt. Det er vigtigt at kende til sin indre kritiker, give den plads, lytte til den for så at slutte fred med den og få den som samarbejdspartner. Tilsvarende er det nødvendigt at blive bevidst om sine personlighedsdele og egne overbevisninger. Jeg kender alt for godt til at kigge bag om adfærden, og nu er jeg blevet endnu skarpere til det og har fået flere begreber og en dybere forståelse for det via øvelserne “på egen krop”😉 Det er vigtigt ikke at gøre andre forkerte – i stedet obs på at udfordre og give plads til at være i tvivl. Jeg tager sætningen “Hvad må det koste” med mig, som et vigtigt element i arbejdet med overbevisninger og de konsekvenser, det potentielt kan have, når man beregner prisen på hårdnakket at have sine ufravigelige og stålfaste principper.
Og i alt det jeg gør, siger, tænker og er, er der nu blevet indarbejdet en sætning/et statement, som jeg overvejer at få tatoveret ved siden af kontrolcirklen “Respekt for andres model af verden”. Den er så vigtig for mig – at huske andres udgangspunkt og det, de har med sig i deres helt personlige rygsæk – det giver mulighed for at få et bedre perspektiv og minder om ikke at dømme andre.
I en samtale på modul 3 var der en af de andre kursister, der ramte plet med en sætning ift. det der med, hvad andre gør, og hvad vi nu lige selv kan gøre ved det. Den tager jeg også med mig, udover modellen af verden, hvad må det koste, kritikeren, personlighedsdele etc. Hun sagde “tag den hjem”, og det kan jeg mærke, har fået en helt særlig betydning for mig.
Tag ansvar for det, du er og det du kan.